fbpx

Nybyggeri og tilbygning

Ved nybyggeri og tilbygning gælder der andre regler end for eksisterende huse.
Ved byggeri i dag, er der skærpede regler for håndtering af regnvand.
I Odense, skal der ved nybyggeri hvor det befæstede areal udgør mere end 30 % af grunden, tilbageholde/forsinkes regnvand. se fx reglerne for det nye område Bellinge Fælled her. Fremadrettet er det forventeligt at se øgede krav ang. håndtering af regnvand også ved tilbygninger. 

Dette betyder at hvis din grund er 700 m2, må du ikke have mere end 210 m2 tagareal samt øvrige overdækkede arealer/terrasser og belagte arealer, før du skal tilbageholde eller forsinke regnvand på egen grund.

nybyggeri og tilbygning projekt

Tænk fremad

Som bygherre kommer du hurtigt i en situation hvor du skal overveje hvordan du vil håndtere dit regnvand.

Det gode ved nybyggeri er, at det er nemt at inkorporere regnvandsløsninger da det kan planlægges i de indledende tanker om husets udformning.

Ved nybyggeri er det også en god ide at overveje at genanvende dit regnvand, både til havevanding, men især til toiletskyl og tøjvask. Ved at genanvende dit regnvand, kan du spare dig selv for mange penge, da du ved at genbruge dit regnvand kun skal betale ca. det halve i forhold til at bruge rent drikkevand. Samtidig sparer du på vores grundvand, og vandcenteret skal bruge mindre energi på at rense en masse næsten rent drikkevand. En løsning med genanvendelse af regnvand, vil være billigere at anlægge i forbindelse med nybyggeri. læs mere om disse løsninger her.

Regnvand der opsamles, er fri for kalk, og derfor også fri for de udfordringer hårdt vand kan give, som kunne være belægninger i toilet, og større forbrug af skyllemiddel.