fbpx

Nedsivning i lavninger

lavning

Som alternativ til faskiner og regnbede er det muligt at benytte græsplænens naturlige lavninger som nedsivningsområde.

Der kan etableres lavninger/fordybninger i græsplænen for at skabe nogle naturlige steder for regnvandet at samles. Dette regnvand ledes ud på terræn via f.eks. grønne render eller beton render (se mere her).

Herefter finder vandet vej ned igennem haven til fordybningerne. Hvor vandet vil stuve op derefter nedsive. Denne løsning kræver minimal vedligeholdelse, udover almindelig græsslåning vil det blot være nødvendigt at rense for diverse smågrene, blade mv. der er ført med ned via tagnedløbet. 

Gør det nemt at slå græs.

Lavninger laves typisk så det er nemt at køre der med græsslåmaskinen, eller robotplæneklipperen.
Afvanding til terræn kan også bruges som en del af løsningen før f.eks. en faskine løsning. Hvor vandet først løber over terræn for derefter at samles i en fordybning med en faskine under der tager vandet ved store regnskyl. Derved sikres god nedsivning med en stor kapacitet.

Hvis denne løsning ikke bruges i kombination med andre løsninger, kræver det at det kan sikres at vandet bliver på egen grund og ikke løber ind til naboen eller ud til offentlige arealer. 
En lavning kan udformes på mange måder, f.eks. som en bålplads, gyngestativ til børnene eller noget helt andet, herfra vil vandet, i forbindelse med store regnskyl, fylde lavningen og derefter nedsive til grundvandet. 

En havetrampolin kan også bruges som del af en regnvandsløsning, hvis der graves ud under trampolinen og vandet ledes dertil, vil vandet ikke være synligt i haven. og trampolinen vil samtidig kunne etableres i niveau med terrænet. 

Se mere omkring lavninger her

nedsivning2

Fordele:

  • Nem at vedligeholde
  • Kræver minimalt anlæg

Ulemper

  • Kræver stort areal eller stor nedsivningsevne
  • Græsplænen vil være våd ved store regnskyl